Kundeudtalelser

Hjem/Kundeudtalelser
Elizabeth

Elizabeth

Som 19 årig vejede jeg 208.8 kg. Jeg havde det skidt både fysisk og psykisk. Jeg havde lige mistet min mor og jeg kunne samtidig ikke noget fysisk næsten. Det var stort set umuligt at gå 200 meter, at stå op i mere end 5 minutter osv. Jeg havde ramt den berømte bund.

Da jeg startede mit vægttab ud d. 11. februar 2013 var det med en intention om, at jeg skulle have en fedmeoperation (selvbetalt), da jeg ikke troede, at jeg kunne gennemføre et vægttab selv. Jeg skulle tabe 10% først, hvilket er ca. 21 kg, men undervejs gik det op for mig, at jeg godt ville kunne tabe mig uden en operation. Jeg vidste, at det ikke ville være let, men jeg vidste samtidigt, at det ville være bedre for mig i længden.

Da jeg havde tabt de første 15 kg besluttede jeg mig for at begynde hos en diætist igennem Diætisthuset. Jeg havde på daværende ikke den store viden om sund kost og jeg vidste ærligt talt ikke hvordan jeg skulle gribe det hele an. Jeg fik hjælp til hvordan jeg skulle gribe kosten an og jeg fik en, som jeg kunne blive kontrolvejet hos ca. hver anden måned, hvilket var et sikkerhedsnet for mig rent mentalt.

Det er i dag 1½ år siden og jeg har nu tabt 80 kg. Jeg har arbejdet med mine tanker og vaner undervejs, jeg er begyndt at træne 5-6 dage om ugen og jeg spiser sundt og varieret. Derudover har jeg lært at have en balance imellem det sunde og det usunde, så jeg nu kan spise usundt en gang om ugen uden, at jeg overdriver. Den sunde livsstil er blevet en del af mig og det vil den altid være.

I kan følge mit vægttab på min facebook side: Elizabeths vejs fra 208 til 68 kg eller på Instagram profilen: elizabethbnielsen

Susan-Gyldenholm-Offenberg

Susan Gyldenholm Offenberg

Jeg gik i gang med at spise betydelig mindre mad og tabte da også 6 kg de første uger, men jeg havde brug for hjælp til at komme i gang med et varigt vægttab, så min mad ikke kun bestod af dåse tun og ristet brød.
Jeg fandt ved hjælp af google DiætistHuset og fik en tid hos ”min” diætist, Birgitte. Ved den først samtale brugte Birgitte meget tid på at rose mit rygestop og fortælle mig, at jeg nok skulle tabe mig og stadig være ikke ryger. Jeg fortalte om mine madvaner og hvad jeg godt kunne lide at spise. Jeg havde troet at jeg fik en madplan hvor alt det usunde var skåret væk, men madplanen er lavet så jeg stort set kan spise alt, men det er bare i mindre mængder og maden skal vejes. Det lød, syntes jeg i starten besværligt, at skulle veje maden, men en lille køkkenvægt med en plastikskål står nu altid på køkkenbordet. Jeg fik samtidig en beskrivelse af hvordan jeg skal takle at gå ud og spise, med en simple håndmetode, som jeg aldrig selv havde fundet ud af, er jeg nu også i stand til at gå ud og spise og stadig tabe mig.
De først 3-4 gange hos Birgitte fik min selvtillid til at vokse, samtidig med at min familie har bakket mig 100 procent op, begyndte jeg at tabe mig meget. Jeg har lært at planlægning er meget vigtig, med en travl hverdag, hvor det før var nemt at lige hente en pizza på det lokale pizzeria, de dage hvor jeg kun lige var hjemme en time, inden jeg skulle ud af døren igen, er afløst at min egen ”fastfood”, en portion mad, som jeg lige kan hive ud af køleskabet, som er lavet ekstra fra aftensmaden dagen før.
Jeg har tabt 36kg, folk som jeg ikke har set et stykke tid, går forbi mig på gaden uden at hilse, jeg skal til vende mig til at være betydelig mindre og er gået fra flere XXL i størrelsen til at bruge medium, der er rigtig mange ting som er blevet nemmere efter jeg er blevet lettere. Jeg har astma men de sidste måneder har jeg ikke haft brug for min medicin og har fået at vide at det er en stor side gevinst ved vægttab, det er samtidig også blevet meget lettere at komme op og ned af trapper. Jeg har også meget mere energi nu.

Stor stor tak til Birgitte, for hendes kæmpe hjælp.

Maria-Dyrkjaer

Maria Dyrkjær

August 2013 startede jeg et nyt kapitel i mit liv.
Mit vægt var efterhånden nået op, hvor de gjorde ondt hver gang jeg gik op og ned af trapper, og stønnede og prustede hver gang jeg bare gik kortere strækninger. Mit mål omkring måsen startede på 162 cm. Jeg måtte bruge 2 målebånd for at måle mig!. Jeg brugte størrelse 62 i bukser og kunne dårligt finde et par træningsbukser der passede mig! Resten af mit tøj var det samme jeg havde haft 30 kg tidligere, der blot sad væsentligt strammere, da det er svært at finde tøj når man er så stor.

Min daværende chef indkaldte mig til en samtale, da hun var bekymret for mit helbred, og tilbød mig en mulighed for at tabe mig med hjælp fra mit firma. Jeg fik i princippet frie tøjler og kunne selv bestemme forløbet.
Jeg valgte et 1 årigt forløb med personlig træner + træningsplan, samt diætist.

Sammen med min træner, Jan Pedersen fra Fitness Hedehusene, og Trine Klint fra Diætisthuset blev der lagt en klar plan.
Vi startede ud med 5 timers motion om ugen og 1750 kal. om dagen, hvoraf der var træner på 2 timer om ugen.
Herefter stod udfordringen i at få det implementeret i min dagligdag.
Det er de sværeste vaner jeg nogensinde har skulle ændre, men langsomt og sikkert kom det mere og mere naturligt.
Det gode ved at have aftaler med hhv. træner og diætist, er at der er et fast holdepunkt, og der er én der har en forventning til én, så man yder lidt ekstra for at nå et mål.

Når det gik Aaaaaalt for langsomt med vægtreduktionen, holdt begge mig fokus for øje. “Vægten går ned, og dine tal ser rigtig fine ud”.
Når jeg havde svært ved at få kosten til at hænge sammen, kunne Trine nemt gennemskue, hvad jeg kunne bytte om på for at få det til at fungerer, og når jeg ikke kunne nogle bestemte øvelser til træning, byttede Jan lynhurtigt dem ud med andre øvelser, som jeg kunne lave.

Det burde være logisk at man selv kunne komme frem til samme konklusion, men når du går igennem så stor en ændring i dit liv, så tænker du ikke nødvendigvis så langt selv. Her var det super dejligt at både Jan (min træner) og Trine (diætist) havde lige netop dette som fokus. Så behøvede jeg ikke at tænke på det, og kunne koncentrerer mig om det jeg skulle, nemlig at få styr på min kost og min motion.

På et tidspunkt investerede jeg i et pulsarmbånd, der viste sig at være en kæmpe motivation, og som samtidig hjalp mig på begge fronter. Den kunne måle hvor mange kalorier jeg forbrændte om dagen, under motion og når jeg ingenting lavede, samt registrerer alt hvad jeg indtog, så jeg samtidig kunne holde styr på hvor mange kalorier jeg indtog. Herefter kom der helt styr på kosten, hvilket klart kunne ses i mine fremskridt.

Alle dage har det været svært at vænne mig til både kostplan og motion, men jeg er nu efter 1 år nået dertil at jeg godt ved at de 2 ting går hånd i hånd. Jeg havde ikke alene kunne gøre på motion, og har tidligere tabt mig 50 kg alene på kost, men taget det hele på igen.
Motionen gør, at jeg nu ikke i samme omfang behøver at have dårlig samvittighed når jeg spiser lagkage til en fødselsdag eller lign. Det giver mig den frihed jeg har brug for, for at det ikke bliver surt at tabe sig eller vedligeholde vægten.
Men det har krævet, at jeg træner 6 dage om ugen i ca. 2 timer hver dag (mellem 10 og 12 timer om ugen) hver uge ellers udebliver resultatet tydeligt.
Jeg troede ikke jeg kunne kommer op på så mange timers motion, men min krop er jo langsomt vænnet til at dyrke mere og mere og derfor kan man også klare det.
Det sværeste her er at finde tiden til det.
Men hvor der er en vilje, er der en vej……….. Det gælder bare om at finde den.

Tag ikke fejl. Jeg kæmper stadigvæk, både med at komme ud af døren, såvel som med at holde kosten. Selv efter 1 år. Gamle indgroede vaner er svære at komme ud af, og derfor var det heller ikke realistisk for mig at tro at jeg kunne have “nøjedes” med et ophold på Ubberød Højskole på 3 måneder og så selv kunne implementerer det i min dagligdag.
For mig er det langtidsinvestering, lidt ligesom en sikker aktie. Du investerer i noget der kun langsom giver noget tilbage. Men det er ok, for du ved at der kommer en bonus i sidste ende.

I dag har jeg næsten nået mit oprindelige mål i vægt. Jeg bruger str. 44 i bukser og måler 104 omkring måsen, og kan for første gang i mit liv se at jeg faktisk har muskler i min krop.
Men mon ikke jeg fortsætter lidt endnu, bare for at bevise at jeg kan. ;O)

John-Rasmussen

John Rasmussen

Hej Trine

Jeg for længst nået mit mål omkring vægttab.

Jeg føler blot trang til at takke dig for at have været med til at sætte skub i den forvandling, som jeg har været gennem.
Mit mål var jo, at jeg skulle under 90 kg. i løbet af 1 år, hvilket du lavede forslag til med madplaner m.v.. Denne plan har jeg (selvfølgelig) fulgt og så har jeg suppleret
med daglig motion på ca. 1 time. Det har selvfølgelig givet resultat, så på 135 dage tabte jeg 31,7 kg. og endte på 89,7 kg.
Jeg måtte så sande, at jeg ikke skulle være så tynd og har derfor nu stabiliseret mig på 93-94 kg, hvor jeg har det bedst.
I øvrigt så kan cykling anbefales i forhold til at holde maveskindet nogenlunde stramt, det er lykkedes mig at opnå flad mave selvom der er røget mange kilo af.

Endnu engang TAK 🙂

Hilsen
John Rasmussen

Camilla-Iversen

Camilla Iversen

Jeg mødte Birgitte fra Diætisthuset første gang i maj 2010.

Jeg har altid været småbuttet, men efter 3 børnefødsler, var det kun i dunkel belysning, mens jeg trak maverne ind, at jeg kunne overbevise mig selv om, at jeg kun var buttet og ikke fed. Jeg havde på det tidspunkt prøvet alle kure fra vægtkonsulenterne, vægtvogterne, Lene Hansson til Dr. Phil og alt derimellem. Selv NUPO som var en hæslig oplevelse, og et meget kort bekendtskab.

Jeg var på det tidspunkt tæt på at give op, og følte at et besøg hos en diætist var sidste udvej. Hvis det ikke virkede ville jeg indstille mig på, at jeg resten af livet skulle bruge str. 44 eller XL. Problemet var bare, at vægten ikke stod stille på småfed, men stille og roligt fortsatte sin stigning, så jeg var ved at være godt desperat. Så jeg var nok ikke det mest sprudlende og optimistiske væsen da jeg troppede op hos Birgitte som det stakkels kvindemenneske hed som skulle få min vægt på ret køl.

Birgitte er et dejligt positivt og løsningsorienteret menneske, som hurtigt fik mig til at tro på, at hvis jeg havde tillid til, at hun havde fuldstændig styr på det med kosten, så skulle det nok lykkes. Første gang snakkede vi 1 time, og allerede om aftenen havde jeg en plan at gå ud fra. Den ultimative fordel ved planen var, at jeg ikke klokken 10 skulle spise knækbrød med hamburgerryg, hvis det ikke var det jeg havde lyst til. Faktisk var jeg allermest forbløffet over, hvor meget jeg skulle spise. Planen var lagt, så jeg skulle spise 6 måltider om dagen, og jeg ville tabe mig 0.5 kg om ugen, selvom jeg lå på sofaen og ikke bevægede mig overhovedet. Det gjorde jeg så de første 10 kg. Indtil jeg konkluderede at det hjalp ikke det store at være blevet slankere, hvis det hele bare hang løst. Så begyndte jeg at gå ture i rask trav, og pludselig skete de store ændringer. Ikke kun med min krop, men også mit syn på motion, som eller tidligere havde været begrænset til at løbe efter bussen, hvis det ikke kunne være anderledes.

Planen tager højde for, at jeg ikke mener livet er værd at leve uden chokolade. Men det at jeg kan vælge chokolade som mellemmåltid 3 gange om dagen, gør at jeg ikke føler det er nødvendigt at udrydde hele pladen med Marabou fordi jeg ved at jeg om et par timer kan få noget mere. Og som tiden er gået, er de usunde fødevarer blevet langt mindre attraktive, end de var tidligere. Jo mere jeg er kommet i kontakt med min krop, jo hurtigere kan jeg også mærke når jeg fylder den med ting som den ikke har godt af.

Egentligt burde jeg været stoppet hos Birgitte for 1 år siden. Min BMI er gået fra 28.6 til 21.7, og planen er så indarbejdet i mig, så jeg ikke længere tænker så meget over hvad jeg spiser, men helt automatisk får de rette mængder. Og får jeg alt for meget en aften, jamen så regulerer det sig over de kommende dage. Men alle de år som overvægtig har gjort mig rædselsslagen for at havne der igen, og derfor er pengene givet godt ud på et kontrolbesøg i ny og næ.

Det er en ultimativt federe oplevelse at købe tøj i str.38 fremfor str.44, og det er sku noget mere cool at kunne låne sine teenageres tøj fremfor sin mors!!!

Så tak til Diætisthuset, og i særdeleshed Birgitte som har hjulpet mig med at ændre mit liv…

Marianne-Mortensen

Marianne Mortensen

Som næsten nybagt mor, ønskede jeg at tabe mig og blive strammet op. Jeg henvendte mig til Diætisthuset med et mål om at tabe mig 10 kg. Det måtte helst ikke påvirke min amning. 4 måneder senere var mit mål nået, og jeg er efterfølgende stadig vægtstabil. Jeg fik vejledning og en kostplan, hvilket jeg fandt nemt og overskueligt.

I starten fulgte jeg strengt planen, men blev efterfølgende lidt løsere, stadig med fokus på kostprincipper og mængder. Jeg synes, ikke at det var en kur, jeg kunne fx ”synde” ved et mellemmåltid og spise lidt chokolade. Min træning er også blevet bedre. Da jeg startede hos Diætisthuset, syntes jeg, at det var hårdt bare at skulle afsted til træning. Men nu er det skønt og jeg går til spinning 3 gange om ugen.

Jeg har fået meget mere overskud og er blevet mere tilfreds og glad for mig selv.

Bo-Nielsen

Bo Nielsen

Jeg havde gennem længere tid tænkt at det var tid til at tabe mig, men behøvede det afgørende skub for at komme i gang. Jeg kontaktede Diætisthuset og fik her en kostplan der dels var nem at få til at fungere i min hverdag og dels var meget overkommelig. Jeg tænkte ikke at jeg var på nogen form for “kur”.

I løbet af de første 6/7 måneder tabte jeg ca. 15 kilo. Jeg har haft løbende opfølgning herefter og har siden tabt nogle kilo så mit samlede vægttab efter et år er 19 kilo.

Det der var den største hjælp for mig var at opdage vigtigheden af at spise mange mindre ( sunde ) måltider i løbet af dagen. Og hvis man så er disciplineret i størstedelen af tiden, kan det godt lade sig gøre at være lidt afslappet på andre tider.

Jeg kan varmt anbefale Diætisthuset hvis man ønsker vægttab og øget velvære.

Henrik

Henrik Hasfelt

Vi startede op i et forløb hos Diætisthuset, som kunne komme på hjemmebesøg hos os – hvilket betød meget i vores hverdag. Vi har fået en god og personlig vejledning, hvor vi var i centrum og hvor der blev lyttet til de ting, vi helst ikke ville undvære helt i hverdagen. Fx blev der lavet plads i kostplanen til, at vi spiste kage sammen om fredagen.

Materialet som blev lavet til os var nemt at finde rundt i. Det bedste ved det hele har været, at vi ikke har følt os sultne eller følt vi skulle lave alt om, som vi godt kunne lide. Vi har tværtimod fået mere energi og er blevet gladere i hverdagen.

Henrik tabte 20 kg på ½ år og har efterfølgende fint kunne holde det. Randi var i forvejen ikke specielt overvægtig men har alligevel tabt sig 7 kg. Vi har nu holdt vores vægttab i 1 år nu og giver DiætistHuset vores varmeste anbefalinger.

Helle-Klausholt

Helle Klausholt

Jeg faldt tilfældigvis over DiætistHuset inde på internettet og efter et vægt tab på 15 kg på egen hånd, manglede jeg nogle råd og vejledning til at tabe de sidste 15 kg.

Jeg startede hos Randi, som er min personlige vejleder, og fik en god snak om mit hidtidige forløb og hvordan jeg med hjælp fra hende kunne komme det i sidste stykke af vejen.

Sjældent har jeg mødt så venligt og åbent et menneske som bare får en til at føle sig så godt tilpas og ikke flov over sig selv, som man ofte er når man vejer så meget for meget.

Det der overraskede mig mest var de hjælpeværktøjer jeg fik i forbindelse med mine kostplaner, hjemmesider til at finde gode sunde opskrifter, samt at der er plads til alle former for mad bare i de rigtige mængder.

Og hvad vigtigst er så har det hjulpet mig til at blive klar over mine spisevaner og hvordan jeg vedligeholder en vægt jeg snart har nået.

Nu hvor jeg kun mangler 5 kg for at når mit mål, er jeg så småt begyndt at stå på egne ben og kommer nu kun til kontrol vejning hver 3 måned.

For mig har det også været en kæmpe hjælp at man jeg kunne tale, alle de følelser igennem der er omkring et vægt tab, i så stor en klasse, det er en hel ny måde at skulle se på sig selv og sine omgivelser. Det har været rart med et lyttende øre, en støttende mail, og et glad ansigt.

Solvej-Lydriksen

Solveig Lydriksen

Jeg har længe vejet mindst 10 kg for meget, og nu skulle det være. Jeg startede ved Diætisthuset og fik en madplan som ikke lå langt fra hvad jeg normalt spiser.

Det jeg har lært ved at gå ved en diætist er, at spise de rigtige mængder mad. Jeg har altid tænkt meget over hvad jeg spiser, men i dage spiser jeg 6 gange om dagen. Det har givet min krop en forbrænding, før stod min krop stille.

I dag føler jeg aldrig blodsukket falder, og min krop har det godt med at leve på den her måde.

Jeg har rigtig meget energi og træner mere end jeg gjorde før.

At tabe sig med rigtig mad uden hokus pokus har gjort at mit vægttab kun har taget 4 1/2 måned.

Mit vægttab er samlet set blevet til 15 kg.

Emilie

Emilie Jespersen

Som elitebokser, er vægten en stor del af både det fysiske og psykiske idrætsaspekt. Træning og kost går hånd i hånd mod en optimal ydeevne.

Ved vægttab/balance er det utrolig vigtigt at bibeholde energiniveauet samt råstyrken under træning og til turneringer. Jeg kontaktede Diætisthuset, da netop denne kombination var mit personlige mål – en stærk krop i balance med øget energi til præstation. Her blev jeg mødt af en personlig vejleder, Birgitte Moos, der med stor interesse og forståelse for min sportsgren, samt et professionelt engagement, vejledte og støttede mig igennem min proces.

Ved planlægning af rette kostråd i forhold til træningsmængden, så jeg hurtigt resultater, der gav ro i sindet, samt overskud til yderligere at øge intensiteten under træning. Ved at følge de professionelle retningslinjer, have den rette indstilling, viljestyrke og disciplin, kan jeg se at man nå langt i sin stræben efter den bedst mulige ydeevne i ens sportsgren.

Svenning ravn

TAK TIL DIÆTISTHUSET!

Af Svenning Ravn, Greve.

I august 2015 startede jeg i Chris MacDonalds UTURN2 projekt for diabetikere med kraftig overvægt, hvor en af specialistgrupperne bag os 50 deltagere i 12 måneder er DiætistHuset.

Efter 8 måneder havde jeg bevæget min vægt fra 124 kg til 94 kg og jeg har smidt al medicin til diabetes og kolesterol! Faktisk har min personlige diætist for kort tid siden sagt noget til mig, jeg aldrig før har hørt: ” Svenning – du skal spise noget mere! ” – Og jeg spiser 7 – 8 gange om dagen!

Hvis nogen for 8 måneder siden havde fortalt mig, at jeg næsten ikke har brug for sukker, salt, hvidt mel og fløde, så havde jeg som pensioneret restauratør med speciale i klassisk, dansk mad, nok grinet højt. Nu er virkeligheden imidlertid, at DiætistHuset med sine dygtige medarbejderes vejledning og kostsammensætning har fået en hardcore, 69 årig ”madspecialist” til at nyde produktionen af moderne, lette og grove retter og – ikke mindst – nyde at spise dem!

Den mad, jeg nu og fremover er blevet inspireret til at lave til mig selv og min familie, er ikke dyrere, produktionstiden er kortere, synsindtrykket er bedre, smagen er mindst lige så god – og retterne mætter i lang tid. Tilvænningstiden var lettere en frygtet, fordi fravalget af megen sukker og salt m.m. gav nogle hurtige resultater på vægten, så motivationen på den måde forblev i top!

Derfor stor tak til DiætistHuset, som efter et utal af Jo-Jo kure endelig kunne anvise – ikke en kur, men en naturlig vej til i første omgang at spise sig tynd og efterfølgende at kunne spise sig til et sundere og længere liv!

Camilla Gallaus Jacobsen

Af, Camilla Gallaus Jacobsen

Helt fra da jeg var barn har jeg haft mere på sidebenene end jeg burde. Derhjemme har vi altid fået god og sund mad, men jeg har altid spist og drukket mere end jeg forbrændte. Igennem mine studier har jeg forsøgt selv at tabe de mange kilo der var for meget, men det blev aldrig rigtig til noget.

Jeg valgte at gå til en diætist. Da jeg først tog beslutningen synes jeg egentlig det var fjollet. Jeg vidste jo godt hvad sund mad var. Nu er de første 16 kilo røget og det kan kun anbefales. Diætisten gav mig indblik i hvor meget jeg egentlig indtager af kalorier og satte det i perspektiv til min hverdag. Der bliver lagt et stort arbejde i at tilpasse ens diæt til ens hverdag så den kan hænge sammen. Jeg havde ikke overskud eller kompetencerne til at lægge en plan for mit vægttab og følge den. Med en plan for mit mad og drikke indtag, så har jeg lagt mine madvaner om. Det har været en lettelse at have en plan som jeg skulle holde mig inden for, og de første kilo røg hurtigt. Der er stadig vej igen, men det går den rigtige vej.

X