Diætist Huset
Menu

En diætist hjælper med
holdbare løsninger

Vægttab

Der findes et utal af kure og man kan hurtigt blive fristet til at hoppe med på den nye tendens for at tabe de overflødige kilo, men slutresultatet bliver desværre ofte det samme – de eventuelt tabte kilo kommer lynhurtigt på igen. Mennesker er af natur vanedyr, og ønsker man et varigt vægttab, kræver det altså en grundlæggende ændring af ens vaner. En hurtig kur er og bliver et “quick fix”.

Fortvivl dog ej – det tager nemlig kun tre uger at implementere en ny vane. Hos DiætistHuset hjælper vores kompetente diætister dig med at ændre dine vaner en gang for alle. Du vil tabe dig i et tempo, der passer til dit temperament og ressourcer således, at du kan nå nå dit mål og få et varigt vægttab.

 

Vægttab og Motivation

For at opnå et vægttab, er det vigtigt, at du er motiveret for det. Det er det vigtigt, at du har overskud til at gøre en indsats for at ændre på dine vaner. Mange oplever, at de i starten er meget motiveret, men at det undervejs kan være svært at fastholde motivationen. Når du er i et forløb hos DiætistHuset, hjælper din personlige diætist dig med at fastholde motivationen, så dine mål kan nåes.

Al forskning peger på, at hvis man skal have succes med kampen om kiloene, så bør man være så fleksibel som muligt. For jo mere restriktiv en kur er, jo mindre er sandsynligheden for, at den giver resultater på lang sigt.

Og hvorfor så det? Jo regler er til for at blive brudt. Så snart du laver strikse regler for, hvad du må spise og ikke spise, så er det kun et spørgsmål om tid før du bryder dem. En anden konsekvens er, at du oplever det som en fiasko hver gang du bryder de regler du har sat op.

Fx: jeg har spist sundt hele dagen, men kom til at spise et stykke kage på arbejde = Fiasko!

Hver gang vi oplever en fiasko bliver vores tro på os selv mindre. Og jo mindre du tror på dig selv, jo større er risikoen for at du ikke gennemfører det du har sat dig for.

”Hvis jeg først starter, så kan jeg slet ikke stoppe.” Kender du også den følelse? Løsningen er ikke at lave endnu et forbud. Hvis det fx er for chokolade, så vil et forbud imod at spise chokolade, blot øge dine tanker omkring chokolade. Så jo mere forbudt chokolade er, jo mere tænker du på det. Tankerne om chokoladen stresser og forstyrrer dig. Dette bliver ikke bedre hvis du er træt eller hvis dagen ikke går som du har planlagt. Og sandsynligheden for at det ender med en overspisning er meget stor. Når du så først tager hul på en plade chokolade så kan det virke som en god ide at få det ”udryddet” hurtigst muligt. Så du ender med at spise chokoladen på meget kort tid og nok uden at smage ret meget på den eller nyde det.

Bagefter tænker du som mange andre: ”nu er skaden sket, jeg er ”faldet i” så nu er der ikke noget formål med at spise sundt resten af dagen.” Herefter smider du alle hæmninger resten af dagen og spiser til du er ved at revne og ender med at få endnu mere dårligere samvittighed og mistillid til dig selv.

Det at du har spist noget ”forbudt” kan give dig følelser som skam og dårlig samvittighed. De følelser kan så føre til overspisning og med tiden at vægten øges. Dette fører til et nyt forsøg på en slankekur med restriktive regler og forbud. De strikse regler fører igen til overspisning, der så igen fører dig i armene på en ny slankekur.

Du får derved oparbejdet nogle dårlige vaner, hvor du dulmer dine følelser med mad og har konstant dårlig samvittighed.

Hvordan kommer du godt i gang med et vægttab og undgår at tage det hele på igen, når målet er nået? Hvorfor ikke vælge en lynkur? Det er nemt, det er hurtigt - men hvad sker der, når kuren er slut eller du ikke kan holde den længere? De fleste vender tilbage til deres gamle vaner og ofte ender det med, at alle de tabte kilo ryger på igen...

 

Hvad er nøglen til success? 

Hvordan finder du så frem til den bedste måde at tabe de overflødige kilo og herefter holde det vedlige? Det kan være rigtig svært at lave om på de gamle vaner og samtidig holde fast i de nye. Varige ændringer tager tid og kræver en indsats, men hvis det lykkes, er det det hele værd. Det kan dog være fristende at vælge den hurtige løsning, den der ikke kræver lige så stor en indsats, men stadigvæk giver det samme resultat. Desværre er glæden ofte kortvarig, da man på en kur presser kroppen og lever på et minimum af kalorier. Dette fører ofte til, at man kaster håndklædet i ringen og giver op. For mange bliver et vægttab nemlig ofte ”alt eller intet”.

 

Hvilken opskrift er den rigtige for mig?

Det der er vigtigt for at holde vægttabet, er at finde en løsning, der passer godt til lige dig. Vi er alle forskellige og det som virker for din kollega eller veninde er nødvendigvis ikke det rigtige for dig. Samtidig skal du også have nogle gode redskaber, som du kan bruge efterfølgende, så vægten ikke stiger igen. Den vigtigste forudsætning for succes i forbindelse med et varigt vægttab er, at du finder frem til nogle effektive og holdbare ændringer i dine mad- og motionsvaner, som passer til din hverdag og de ressourcer du har.

Vil du gerne tabe dig i vægt, skal du enten spise mindre portioner eller vælge mad og drikke der har et mindre kalorieindhold end det du spiser nu. Det lyder simpelt, men det er lettere sagt end gjort, for mange forskellige faktorer spiller ind i forhold til madvaner, motion, appetit og stofskifte.

 

Kur eller livsstilsændring?

Når man følger en kur ligger kroppen i minus (kalorieunderskud), i forhold til det energibehov man har. Det fungerer godt et stykke tid, men til sidst vil kroppen selv sende et signal om, at den har brug for mere energi for at kunne fungere optimalt. Man kan ikke blive ved med, at tage af reserverne og resultatet er, at kroppen sætter sig selv på spareblus. Vægten står stille og i stedet vil man samle på al den energi man får gennem maden. Det er typisk på det tidspunkt man giver op, og vender tilbage til sin almindelige rutine igen.

Ved en livsstilsændring, er det vanerne der er i fokus samtidig med, at man tilpasser kosten efter det behov man har. En tommelfingerregel er, at man ikke skal indtage færre kalorier end det der svarer til ens minimumsbehov. Det vil sige den mængde energi kroppen har brug for, for at fungere normalt. Hvis man ligger hjemme i sin seng en hel dag og ikke laver noget, har man stadig brug for energi for at holde kroppen i gang - hjertet skal slå, man skal kunne trække vejret og ikke mindst fordøje den mad man spiser. Det er en svær balancegang, men med god hjælp og vejledning kan en diætist skræddersy en kostplan der opfylder netop det behov du har. På den måde, vil du sikre dig at du ikke får for lidt, men dækker dit basale behov og samtidig kan tabe de ønskede kilo.

Med denne metode vil du kunne tabe 0,5-1,0 kg pr. uge. Hvis man sideløbende arbejder på, at få nogle sunde vaner ind i sin hverdag, vil man ikke kun opnå en lavere vægt, men også have muligheden for, at holde den.

Gode eller dårlige vaner?

Vægttab er ikke nemt. En ting er den type mad, som du skal forsøge at undgå og skære ned på. Men hvad med alle de vaner, som du har i forbindelse med dine måltider? Langt de fleste af os tror, at vi skal spise mere, end vi egentlig skal. Derfor er det vigtigt, at du kigger nærmere på de vaner, som du har omkring måltider og portionsstørrelser.

Her er 5 vaner, som gør at vi typisk kommer til at spise mere, end vi har brug for. Se her om du kan genkende nogle af dem – måske er det dem som gør, at du ikke taber dig?

1. Du spiser for hurtigt

Mange af os spiser alt for hurtigt og glemmer at nyde maden. Kroppen når derfor ikke at reagere og sende mæthedssignaler ud, før det er for sent. Derfor kommer vi til at spise alt for meget. Husk at lægge kniv og gaffel fra dig en gang i mellem. Smag  på maden, nyd den og tyg den grundigt. Prøv at tage tid på, hvor lang tid du er om at spise og øv dig i at få måltidet til at vare længere.

2. Du spiser foran din computer eller tv

Hvis du sidder og spiser foran din computer eller tv, så fjerner du fokus fra måltidet. Du mærker derfor ikke rigtigt, hvordan det smager og registrerer ikke, hvornår du er mæt. Du spiser bare alt det, som du har øst op eller det som står på bordet.

Sluk derfor tv og computer når du spiser så der er fokus på maden og ikke på alt muligt andet.

3. Du spiser for store portioner

Mange har ofte gryder eller skåle med mad stående på spisebordet. Det er hyggeligt at sidde om maden, men det gør også, at det er mere fristende med portion nummer 2 eller den ekstra frikadelle.

Lav derfor ikke for meget mad i overskud, hvis maden skal stå på bordet, eller øs din portion op i køkkenet – så undgår du for mange ekstra portioner, som du egentlig ikke har behov for.

4. Du spiser for meget når du er ude

De fleste af os spiser en gang i mellem fastfood eller går på restaurant. Det er som regel usundt - det ved vi godt – men nogle gange er det nødvendigt i en travl hverdag eller rigtig hyggeligt at spise ude. Men mange af os gør ondt værre ved at spise helt op.

Portionerne er ofte alt for store - især for kvinder. Tænk på, at når du bestiller en ret på en restaurant, er portionen lavet så også en mand kan blive mæt. Vi behøver ikke den store menu, og vi behøver heller ikke at spise alle pommes fritterne eller de sidste stykker pizza, bare fordi de er der. Bliv bedre til at smide resterne ud, når du ikke kan spise mere, i stedet for nærmest at tvinge det ned, fordi det ville være ærgerligt, at lade det gå til spilde.

5. Du overtager din mands eller kærestes spisevane

Mænd har brug for flere kalorier end kvinder. Når han spiser portion nummer 2 betyder det ikke, at du skal gøre det samme. Eller hvis I køber slik til hygge i weekenden, så skal du altså ikke have lige så meget som ham. Accepter at jeres krop har brug for forskellige mængder kalorier og hav fokus på, hvad du selv har behov for (og særligt ikke har behov for).

Et godt og langvarigt vægttab kræver de rigtige redskaber og støtte. Få hjælp til dit vægttab på dine præmisser hos de erfarne kliniske diætister hos DiætistHuset.

SMART - Gode råd til et sundere liv

Første skridt på rejsen mod et 'lettere' liv med færre kilo på sidebenene er at du definerer dit mål. Sæt et mål, der er specifikt, målbart, attraktivt, realistisk og tidsbestemt - SMART!

 

Specifikt – hvad vil gerne opnå?

Det er vigtigt, at målet er specifikt defineret, så du ved, hvornår du har nået dit mål. "Jeg vil tabe mig" er ikke et specifikt mål, men det er "jeg vil tabe 10 kilo”. Fokuser på at dit mål skal være positivt formuleret. Det er nemmere at komme i gang, hvis du også siger til dig selv at du godt kan!

 

Målbart – hvordan gør du det målbart?

Overvej hvad det helt konkret er, du ønsker. Hvis det drejer sig om et vægttab på 10 kilo, kan målet blive mere målbart ved, at du indfører en fast dag om ugen hvor du går op på vægten. På den måde kan du holde øje med din vægt og se, om det går den rigtige vej. Ved at definere dit mål som et bestemt antal kilo, sørger du også for, at gøre dit mål mere målbart.

 

Attraktivt – hvorfor vil du gerne opnå dit mål?

Hvorfor er det du gerne vil tabe dig? Hvad vil det betyde for dig, når du har opnået dit mål? Det kunne f.eks. være at få en sund og glad krop, en hverdag med mere overskud eller et bedre helbred uden behov for mediciner. Hvad er det præcist du gerne vil opnå med et vægttab? Gør dig nogle overvejelser omkring det og sæt ord på hvad du tænker.

 

Realistisk – er det et realistisk mål?

Vil et vægttab på 10 kilo være realistisk i forhold til din udgangsvægt? Hvorfor er det netop 10 kilo du gerne vil tabe? Vil du da komme ned på den vægt du havde for 20 år siden, og er det overhovedet realistisk at veje det samme som du gjorde før? Her vil det være en god idé at tale med en diætist, og få en snak omkring hvad der er et fornuftigt mål for dig og din krop.

 

Tidsbestemt – hvornår har du nået dit mål?

Sæt en dato for, hvornår du vil have nået dig mål. Udfra dette kan du definere delmål, så du hele tiden kan følge med i, om du er på rette vej mod dit mål, eller om du skal justere lidt i din strategi undervejs.

Er målet at tabe sig 10 kg i tiden 1. januar til 1. juni, så kan du sætte delmål i form af uge- og månedsmål. Husk at fejre, når du når dine delmål - marker f.eks. i din kalender "UGENS DELMÅL ER NÅET!", del det med din familie og venner, eller giv dig selv en lille gave, en blomst eller andet til at markere, at du har nået et delmål og er på rette vej.

Hvad er BMI? 

BMI står for Body Mass Index og er navnet på en hyppigt anvendt formel til udregning af en persons kropsmasse, dvs. vægt i forhold til højde. Metoden er oprindelig udarbejdet til at vurdere vægten hos en større gruppe mennesker, men bruges i stor udstrækning også til vurdering af enkeltpersoners vægt.

Formlen ser således ud: vægt i kg/(højde i m)2. Resultatet af udregningen kan give en idé om, hvorvidt en person er over-, under- eller normalvægtig.

Til denne vurdering bruger man følgende målestok

 

Et eksempel: En person er 172 cm høj og vejer 77 kg. BMI er derfor 77/(1,72)2 = 26 kg/m2

Der er dog flere svagheder ved denne målemetode: Først og fremmest udregner BMI kun kropsmassen, og ikke kropssammensætningen. Det vil sige, at der ikke skelnes mellem fedt og muskler, hvoraf muskelmasse vejer mest. En meget veltrænet person vil således kunne have et BMI som en overvægtig.
Et andet problem ved formlen er, at lave mennesker automatisk får en lavere BMI end høje mennesker. Det er en af grundene til, at BMI-udregninger ikke kan foretages på børn.

Hvor anvendelig metoden er i forhold til det enkelte individ kan altså diskuteres. Man kan dog bruge BMI-værdien som et fingerpeg, og som sammenligningsgrundlag f.eks. før og efter et vægttabsforløb.
Det er også blevet mere almindeligt at supplere en udregning af BMI med en måling af taljens omkreds. Taljemålet er under 80 cm for kvinder og 94 cm for mænd der er normalvægtige. Moderat overvægt giver en taljeomkreds på 80-88 cm hos kvinder og 94-102 cm hos mænd. Ligger tallene over disse værdier, er der tale om svær overvægt eller fedme.
Taljemålet kan fortælle os flere ting: Det giver en idé om, hvor meget man har af det sundhedsskadelige fedt, der sidder i bughulen omkring organerne. Desuden kan vægten stå stille i en periode, hvis man er gået i gang med at træne, fordi muskler vejer mere end fedt. Men så skulle man gerne kunne se resultater på livvidden i stedet!

Så lad ikke dit BMI stå alene, men supplér med andre målinger – og også gerne et kig i spejlet!

7 råd til et varigt vægttab

  • Lad dig ikke friste af tilbud. Lad være med at købe 3 liter is hvis du kun skal bruge én.
  • Tag ændringerne skridt for skridt.
  • Mærk efter om du er sulten - Spis ikke på autopilot
  • Sæt realistiske mål, så holder du nemmere motivationen
  • Spis ikke foran fjernsynet eller mens du bruger din telefon eller din pc
  • Planlæg flere dage frem. Du falder ikke så nemt i, hvis du har købt ind på forhånd
  • Hold fokus – giv ikke op, selvom du falder i en gang imellem, det er helt naturligt.
Loading...