Diætist Huset
Menu

En diætist hjælper med
holdbare løsninger

Hvad er en spiseforstyrrelse?

Spiseforstyrrelse er en fælles betegnelse for en række lidelser, som alle involverer et usundt forhold til mad, krop og vægt i sådan en grad, at det er skadeligt for helbredet. Man mener, at alle spiseforstyrrelser skyldes en kombination af faktorer i den ramtes liv – det kan således være både sociale, kulturelle, personlige, biologiske og genetiske faktorer, der er afgørende for, om man udvikler en spiseforstyrrelse eller ej. Et andet fællestræk er, at de forskellige former for spiseforstyrrelser alle er et forsøg på at håndtere svære følelser ved hjælp af det, man spiser – eller ikke spiser.

Omkring 75.000 danske børn, unge og voksne lider af en spiseforstyrrelse. De to mest kendte typer af spiseforstyrrelser er anoreksi og bulimi, mens den mest udbredte spiseforstyrrelse, BED, er mindre kendt. BED står for Binge Eating Disorder og kaldes også for tvangsoverspisning på dansk. Over halvdelen (ca. 40.000) af de danske tilfælde af spiseforstyrrelser er BED.

Hvis man har nogle – men ikke alle - af symptomerne på en af disse spiseforstyrrelser, kaldes det for en atypisk spiseforstyrrelse. Desuden er der to nyere typer spiseforstyrrelser, som der er kommet mere fokus på de senere år: ortoreksi (sygeligt fokus på sund mad og sundhed) og megareksi (overdrevet fokus på styrketræning og muskelstyrke).

Behandling af spiseforstyrrelse

Da en spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, vil behandlingen altid involvere en psykolog, terapeut eller psykiater, alt efter typen og sværhedsgraden af lidelsen.

Ofte vil behandlingen være tværfaglig, hvilket betyder at man vil blive mødt af både læger, psykiatere/psykologer, sygeplejersker og diætister gennem behandlingsforløbet. Der er desuden flere forskellige typer behandling som kan kombineres, f.eks. medicinering, diverse terapiformer, samt behandling af tandskader, tarmproblemer eller andre fysiske lidelser, der følger med spiseforstyrrelsen.

Ernæringsvejledning er en anden vigtig og relevant del af behandlingen for personer med spiseforstyrrelser. I første omgang handler det om at få indarbejdet et stabilt måltidsmønster, og først derefter kan man fokusere på at opnå normalvægt - enten ved at tage på eller tabe sig, alt efter typen af spiseforstyrrelse.

En diætist vil være en del af det team, der findes på sygehusenes specialafdelinger for spiseforstyrrelser, som tager sig af de værste tilfælde. Men hvis behandlingen kun foregår ambulant, f.eks. hos den praktiserende læge, kan det blive aktuelt at opsøge en privat diætist for at få lagt en kostplan, der kan understøtte genoprettelsen af et normalt spisemønster.

Spiseforstyrrelse eller ej?

Selv om man ikke har fået en læges ord for, at man lider af en spiseforstyrrelse, kan man sagtens have et så ”forstyrret” forhold til mad, at man har brug for professionel hjælp til at få det normaliseret. Hos Diætisthuset stilles der derfor ingen krav om, at man kan dokumentere en diagnose – alle, der har brug for hjælp, kan få det hos os.

En privat diætist vil kunne tilrettelægge en behandling med udgangspunkt i den enkelte problematik, og hvor der med små skridt arbejdes hen imod et normalt måltidsmønster. Diætisten vil også kunne holde øje med, hvordan kroppen reagerer på at blive korrekt ernæret, da det kan give mavegener og andre komplikationer den første tid, hvis man ikke er opmærksom.

De fleste med en spiseforstyrrelse har tilegnet sig en masse viden om mad og kalorier, men det vil ofte være med fokus på næringsindhold og vægttab, så man ikke har det fuldstændige billede af konsekvenserne af de måltidsvaner, som spiseforstyrrelsen er skyld i. Man ved f.eks. ikke, hvilke mangelsygdomme man kan få, når kroppen ikke får alle de næringsstoffer, den har brug for. Diætisten vil supplere behandlingen med den relevante viden og hjælpe med at få den indarbejdet i den nye måltidsstruktur på tryg vis.

Spiseforstyrrelser bunder som regel i følelsesmæssige problemer, som kræver langvarig og intens behandling for, at spiseforstyrrelsen slipper sit tag, så den sygdomsramte kan vende tilbage til en normal tilværelse. Personer med en spiseforstyrrelse er ofte meget selvkritiske, og mange fortæller at de har en indre, bebrejdende stemme, som styrer deres liv.

De fleste har også det til fælles, at de har svært ved at mærke eller acceptere deres egne følelser, som så bliver undertrykt i stedet. Når de svære følelser ikke bliver anerkendt, vokser de sig større og mere intense og bliver dermed endnu mere vanskelige at rumme. Følelserne kan dulmes ved at give efter for spiseforstyrrelsen, men lettelsen og oplevelsen af at være i kontrol varer kun kort tid.

Det er derfor vigtigt at understrege, at medicin og kostplaner aldrig kan stå alene i behandlingen af så kompleks en lidelse som en spiseforstyrrelse – der skal altid være kvalificerede terapeuter, psykiatere eller læger tilknyttet, så behandlingen rammer alle aspekter af sygdommen.

Anoreksi

Det vigtigste kendetegn på anoreksi er, at man sulter sig, da et forvrænget kropsbillede gør at man føler sig overvægtig eller meget bange for at tage på. Ofte taber man sig så meget, at ens BMI er under 17,5 kg/m2, hvilket vil sige at kropsvægten er helt nede på 15-20% under det normale. Anoreksi rammer oftest piger, og gennemsnitsalderen for, hvornår sygdommen bryder ud, er 14 år.

De fleste anorektikere er perfektionister med et stort behov for kontrol og samtidig et meget lille selvværd, som forstærkes, når de ikke kan leve op til de strenge krav, som de stiller til sig selv. Man mener, at omkring 5.000 danskere lider af anoreksi, hvoraf kun knap 500 er drenge/mænd.

For at få diagnosen anoreksi der er nogle kriterier man skal opfylde:

  • En kropsvægt der ligger 15% under det normale ift. højde og alder
  • Frygt for at tage på i vægt og blive fed
  • En forvrænget kropsopfattelse
  • Tegn på hormonelle forstyrrelser, f.eks. udebleven menstruation hos piger/kvinder

Bulimi

Bulimikere er, ligesom personer med anoreksi, bange for at tage på, men frygten for vægtøgning viser sig på en helt anden måde. Hvis man lider af bulimi, veksler man mellem perioder med overspisning og udrensning. Overspisningen giver en umiddelbar følelse af lettelse, men afløses dog hurtigt af skam over den manglende selvkontrol. Derefter følger en periode med såkaldt udrensning, hvor man f.eks. kaster op, tager afføringsmidler eller dyrker uhæmmet motion. Efter udrensningen føler bulimikeren en indre ro, indtil problemer med at håndtere svære følelser kaster dem ud i en ny periode med overspisning.

Mange bulimikere er normalvægtige og har derfor lettere ved at skjule deres lidelse over for omverdenen end f.eks. anoreksi-ramte. Der er ca. 30.000 der har bulimi i Danmark, hvoraf under 1.000 er mænd. En bulimi-diagnose kræver, at man har haft mindst 2 ugentlige spiseanfald gennem 3 måneder eller mere.

Overspisning - Binge Eating Disorder (BED)

Hvis man lider af BED, eller tvangsoverspisning, oplever man ligesom bulimikere perioder, hvor man mister kontrollen over, hvor meget man spiser. Overspisningen efterfølges dog ikke af en udrensning, men personer med BED er ofte på slankekur og kan derfor have meget store udsving i deres vægt, ofte op til 30-50 kg. Som ved andre spiseforstyrrelser handler det overdrevne fokus på mad om at undertrykke svære følelser, og f.eks. en dårlig dag på jobbet kan være det, der udløser en periode med overspisning.

Omkring 40.000 danskere lider af BED, hvoraf ca. en tredjedel er mænd. BED viser sig typisk senere i livet end anoreksi og bulimi, og gennemsnitsalderen for sygdommens debut er 23 år.

Forskellige former for spiseforstyrrelse

  • Anoreksi
  • Bulimi
  • BED
  • Ortoreksi
Loading...