Diætist Huset
Menu

En diætist hjælper med
holdbare løsninger

Low FODMAP er en nyere diæt som stammer fra Australien. Betegnelsen FODMAP står for Fermentable Oligo-, Di-, and Monosaccharides And Polyols. Disse FODMAPs er kortkædede kulhydrater, der forekommer i en lang række forskellige fødevarer. Low FODMAP diæten har til formål at reducere disse kulhydrater i kosten.

Man starter med at udelukke en række kulhydrater fra sin kost, i en periode på 4-8 uger. 

Nogle oplever lindring i symptomerne allerede efter et par dage, mens det for andre kan tage lang tid.
Det er derfor vigtigt, at man holder diæten så konsekvent som muligt i 4-8 uger.

Når disse kulhydrater udelukkes fra kosten nedsættes bakteriernes fermentering af kulhydrater i tarmen og man vil opleve færre symptomer. Efter de 4-8 uger skal de fødevarer, som man har udelukket, introduceres løbende én ad gangen. Herefter skal man finde ud af, hvor meget man kan tåle af den enkelte fødevare, uden af det giver anledning til symptomer.

Low FODMAP diæten er omfattende og kræver fokus, tid og nøje planlægning. Der er mange ting, som kan have betydning i sammenhæng med mavegener, som er vigtigt at klarlægge, inden FODMAP diæten kan vurderes at være relevant. Det anbefales derfor, at man får professionel vejledning af en klinisk diætist inden man kaster sig ud i diæten.

De kortkædede kulhydrater (FODMAPs) kan give problemer i tarmen på følgende måde:

Normalt når madens næringsstoffer (heriblandt kulhydrater) skal optages, skal de ned i mavesækken, ud i tarmen og så optages over tarmmembranen for at komme over i blodbanen. Flere af disse FODMAPs kan imidlertid ikke optages optimalt, da vi mangler de nødvendige enzymer, og dermed passerer de ufordøjet gennem mave-tarmkanalen. Som konsekvens trækkes en masse vand ind i tarmen, hvilket giver anledning til mavesmerter, udspilethed og især diarre. Herudover er FODMAPs let fermenterbare, hvilket betyder, at når de når tyktarmen, vil de blive spist (fermenteret) af tarmbakterierne, og herved dannes en masse luft, der giver oppustethed, luft i maven, mavesmerter m.v. Hos raske mennesker vil man imidlertid ikke se en påvirkning på tarmsystemet ved indtag af FODMAP-holdige fødevarer.

For at vide om diæten har en effekt, skal den følges 6 uger. Nogle oplever lindring i symptomer allerede efter et par dage, men for andre kan det tage lang tid. Derfor SKAL diæten følges 6 uger så konsekvent som muligt. Hvis man efter de 6 uger ikke har bemærket en forskel, er der ingen grund til at fortsætte diæten. Kontakt din diætist, for at få lagt en ny plan, så du kan få en rolig hverdag uden gener.
Hvis du derimod har bemærket en reduktion i nogle af sine symptomer, så kan diæten med fordel fortsættes. Dog er det ikke sikkert, at du bør være så stringent. Måske kan nogle af de ”forbudte” fødevarer udmærket tåles og dermed indgå i kosten.

Kontakt dog din Diætist og få vejledning til at gribe det korrekt an, så du følger et fornuftigt forløb.

Oligosakkarider er en fælles betegnelse for en gruppe kulhydrater, der bl.a. findes i hvede, rug, byg, løg og hvidløg. Da hvede, rug og byg også indeholder gluten, kan man let komme til at forveksle en Low FODMAP-diæt med en glutenfri diæt, hvilket dog ikke er tilfældet.

Disakkaridet laktose er også kendt som mælkesukker. Mennesker med laktoseintolerance mangler det enzym, der nedbryder mælkesukker, og de får derfor maveproblemer når de indtager et mejeriprodukt, medmindre det er laktosefrit. Hvis man i stedet ønsker at erstatte mælk med et helt andet produkt som f.eks. sojamælk, skal man huske at undersøge produktets indhold af FODMAPs først.

Monosakkaridet fruktose kaldes også frugtsukker og findes i mange forskellige frugter og nogle få grøntsager.

Polyoler hedder sukkeralkoholer på dansk. De fremstilles kunstigt som sødemiddel, og de findes desuden naturligt i flere frugter såsom æbler, pærer, abrikoser, kirsebær, ferskner, blommer og vandmelon.

Loading...