Diætist Huset
Menu

En diætist hjælper med
holdbare løsninger

Hvad er diabetes?

Diabetes mellitus er en kronisk sygdom, som for de fleste er bedre kendt bare som diabetes, eller sukkersyge på dansk.
Der findes flere forskellige typer diabetes, som har det til fælles, at produktionen af insulin i bugspytkirtlen er enten svækket eller helt ophørt. Insulin er et livsvigtigt hormon, der hjælper med at transportere det sukker (glukose), som findes i blodbanen efter et måltid, ind i kroppens celler, hvor det omsættes til energi. En konstant tilstand af forhøjet blodsukker er risikabelt, og ophobningen af affaldsstoffer kan i sidste ende resultere i en livsfarlig forgiftning. Det er derfor en alvorlig sag at være diabetiker, og det er yderst vigtigt at få den rette behandling. 

De to mest almindelige former for diabetes kaldes type 1-diabetes og type 2-diabetes, og de dækker tilsammen omkring 90% af alle diabetes-tilfælde. Begge typer skyldes faktorer fra både arv og miljø, og alle former for diabetes kræver, at man er særdeles opmærksom på sin kost.

 

Type 1-diabetes udgør ca. 10% af alle diabetestilfælde og rammer oftest børn og yngre voksne. Denne form for diabetes er en såkaldt autoimmun sygdom, dvs. at kroppens immunforsvar går til angreb på raske celler i bugspytkirtlen, som dermed holder helt op med at producere insulin.

Type 1-diabetikere skal derfor have insulinindsprøjtninger resten af deres liv for at stabilisere deres blodglukoseniveau. Det kan dog være vanskeligt at regulere blodsukkeret på egen hånd, og både for lidt og for meget insulin kan have fatale følger. Det er derfor af stor betydning, at man spiser fornuftigt for at hjælpe stabiliseringen af blodsukkeret på vej.

Type 2-diabetes, som omfatter omkring 80% af alle diabetikere, kaldtes tidligere for ”gammelmands-sukkersyge”, da den oprindeligt mest ramte ældre mennesker. Men da det er en livsstilssygdom, der hænger sammen med bl.a. overvægt, rammer type 2-diabetes i stigende grad også yngre mennesker. Ca. 75% af type 2-diabetikere vejer for meget. Arvelige faktorer spiller dog også ind, og man er således ekstra disponeret for at udvikle type 2-diabetes, hvis en eller begge forældre lider af sygdommen.


Type 2-diabetes kan opstå, hvis en person gennem lang tid spiser for fed, for sød og for meget mad, og derfor har et ustabilt blodsukker. De store udsving i blodglukoseniveauet vil få kroppens celler til at blive mindre følsomme over for insulin.  Bugspytkirtlen begynder derfor at overproducere insulin – til sidst i så store mængder, at organet efterhånden udmattes og gradvist mister evnen til at producere hormonet. Dermed bliver glukosen ikke optaget i cellerne, som det burde, og blodglukoseniveauet er konstant forhøjet.


For en del type 2-diabetikere er det nødvendigt at tage medicin – dog ikke som indsprøjtninger som ved type 1-diabetes, men i pilleform. En sund livsstil med fornuftige kostvaner og regelmæssig fysisk aktivitet kan imidlertid ikke alene forebygge type 2-diabetes, men også mindske eller helt fjerne symptomerne hos dem, der allerede har fået diagnosen.

Blodsukker er et andet navn for den glukose, der findes i blodet i forskellige koncentrationer i løbet af dagen, alt efter hvornår man sidst har spist, og hvad maden bestod af. Glukose er den type molekyle, som cellerne i vores muskler og hjerne bruger for at få energi.

Mange tror, at blodsukkerniveauet kun afhænger af kostens indhold af sukker – men det er helt forkert! Faktisk bliver al vores mad i sidste ende omdannet til glukose – eller sukker – uanset om det er fedt, protein eller kulhydrat vi har spist.
Lige efter et måltid vil blodsukkeret stige. Et måltid med meget sukker (f.eks. kage), frugtsukker (f.eks. et æble eller et glas juice) eller stivelse (f.eks. hvidt brød) vil få blodsukkeret til at stige meget og hurtigt, da disse stoffer ”ligner” glukose-molekylet meget og derfor hurtigt kan nedbrydes til glukose. Omvendt vil et måltid med mere komplekst sammensatte kulhydrater (fra f.eks. fuldkornsbrød og grove grøntsager), protein eller fedt være længere tid om at blive omdannet til glukose, så blodsukkeret stiger langsommere og ikke nær så meget.

Et stabilt blodsukker er altså, når der ikke sker for store udsving i koncentrationen af glukose i blodet. Man opretholder nemmest et stabilt blodsukker ved at spise regelmæssige måltider med et begrænset indhold af de hurtigt omsættelige kulhydrater. 

Det er almindeligt, at man som diabetiker følges tæt af en række sundhedsprofessionelle for at afhjælpe symptomerne mest muligt.

Læger vil indkalde til kontrolundersøgelser, hvor kredsløbets funktion, blodets fedtsyresammensætning m.m. tjekkes. På den måde kan man holde øje med, om den enkelte diabetiker er i risiko for at udvikle en af de mange følgesygedomme til diabetes. Det vil for de fleste diabetikere desuden være relevant at besøge andre specialister - som f.eks. fodterapeuter og øjenlæger - med jævne mellemrum og få undersøgt, om de forskellige dele af kroppen fungerer som de skal. Endelig vil det være relevant at være tilknyttet en diætist, enten privat eller gennem sygehuset, da kostens betydning for behandlingen er helt central.

 

Kulhydrattælling ved diabetes

Især type 1-diabetikere vil have brug for at modtage instruktion i kulhydrattælling, da deres insulindosis skal times og justeres nøje i forhold til indtaget af kulhydrater. En diætist vil kunne vejlede i kulhydrattælling i den første, besværlige periode. Hun vil ligeledes kunne hjælpe med at få et overblik over de forskellige madvarers indhold af kulhydrater, samt hvilke kulhydrater der er bedst, og hvilke man bør undgå. Desuden vejledes der i at vurdere kulhydratmængder ud fra næringsdeklarationerne på de forskellige fødevarer.


Som type 1-diabetiker skal man kende sin krops reaktioner godt og være opmærksom på, at udsvingene i blodglukoseniveauet ikke bliver for store. Blodsukkeret skal derfor måles flere gange dagligt. For højt blodsukker kan man sænke ved at bevæge sig, og for højt insulinniveau kan reduceres ved at indtage hurtigt optagelige kulhydrater som f.eks. druesukker. 

 

Medicin mod diabetes

Insulin er det hormon, som kroppen ikke selv kan danne nok af hos diabetikere. For de fleste type 1-diabetikere vil den mest almindelige insulinbehandling være en langsomt virkende insulin 1-2 gange i døgnet, suppleret med en hurtigvirkende insulin til hovedmåltider og evt. mellemmåltider.

Hvilken dosis insulin man skal have afhænger af flere ting - der er f.eks. store individuelle forskelle på, hvor meget kulhydrat der dækkes af én enhed insulin. Desuden skal doseringen tilpasses den enkelte diabetikers hverdag og rutiner, hvor bl.a. antal måltider og niveauet af fysisk aktivitet spiller en vigtig rolle. Det kræver altså noget erfaring at lære at dosere medicinen korrekt.

Der er utrolig mange ting i forbindelse med kosten, som man skal være opmærksom på som diabetiker for at leve bedst muligt med sygdommen. Der er udarbejdet en masse råd og anbefalinger man bør følge, hvoraf de vigtigste er:

  • I kosten bør der indgå mange kulhydrater med et højt fiberindhold. Det gør det lettere at regulere blodsukkeret, og mange fibre i kosten gør det nemmere at tabe sig i tilfælde af overvægt. Desuden nedsætter en fiberrig kost risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Kulhydrater bør udgøre 45-60 % af den samlede energi.
  • Mængden af tilsat sukker i kosten adskiller sig faktisk ikke fra de anbefalinger, der gælder for resten af befolkningen, nemlig max. 10 % af den energi man indtager, hvilket i gennemsnit svarer til ca. 50 gram om dagen. Tidligere var man af den opfattelse, at diabetikere helt burde undgå sukker, men senere har man fundet ud af, at tilsat sukker ikke giver større udsving i blodglukoseniveauet end andre ”hurtige” kulhydrater.
  • Indholdet af fedt i kosten følger også de almindelige anbefalinger, medmindre man er overvægtig eller har forhøjet indhold af kolesterol i blodet. I så fald bør max 30% af energien komme fra fedt, som primært skal være af den umættede slags, f.eks. fra fisk, nødder, frø, avocado og planteolier.
  • Selv om mange vælger at øge indtaget af protein, hvis de ønsker et vægttab, er man varsom med at anbefale det til overvægtige diabetikere. Det er nemlig uafklaret, om et højt indhold af protein i kosten kan påvirke nyrefunktionen, som i forvejen er belastet af sygdommen.
  • Hvad angår alkohol bør forbruget ikke overstige 1-2 genstande om dagen. For meget alkohol kan resultere i for lavt blodsukker, da leveren ”forstyrres” i sit arbejde med at danne sukker, som frigives til blodet.

Det er vigtigt, at man som type 1-diabetiker modtager professionel vejledning, da selv små ubalancer i kosten kan få store konsekvenser for helbredet.

Da type 2-diabetes er en livsstilssygdom, vil en uhensigtsmæssig kost være en del af hverdagen hos mange med denne diagnose. Det kan være svært at ændre sine vaner og omlægge sin kost på egen hånd – også selv om man ved, at det handler om ens liv og helbred. Her kan en diætist også være en stor hjælp.

Motion er en anden vigtig del af behandlingen af diabetes. Ved fysisk aktivitet bliver kroppens celler i stand til at optage glukose uden brug af insulin, og denne effekt varer faktisk i nogle timer, efter man har trænet. Samtidig bliver cellerne bedre til at reagere på hormonet, så de får noget af den insulinfølsomhed tilbage, som de har mistet.

Type 1-diabetikere kan på den måde bruge lette former for fysisk aktivitet i det daglige til at regulere blodglukoseniveauet, hvis det fortsætter med at være forhøjet efter en dosis insulin. Hvis man lider af type 1-diabetes og er meget fysisk aktiv, er det ekstra vigtigt at være opmærksom på de kulhydrater, man får gennem kosten. Både mængden, typen og timing er af stor betydning, da blodsukkeret ellers let kan komme i ubalance. 

For type 2-diabetikere er fysisk aktivitet også af stor betydning for deres sygdom. Omkring 80% af type 2-diabetikere er overvægtige, og behandlingen vil i så fald bestå af en livsstilsændring, som gerne skulle føre til et vægttab. Ud over at sænke blodsukkeret ved at øge virkningen af insulin har fysisk aktivitet også en positiv effekt på blodtrykket og kolesteroltallet, som er en del af sygdomsbilledet hos de fleste med type 2-diabetes.

Symptomerne kommer pludseligt ved type 1-diabetes, mens type 2-diabetikere vil opleve, at symptomerne kommer langsomt snigende. Derfor er der mange mennesker, der går rundt med type 2-diabetes – eller forstadier hertil – uden at vide det.

Diagnosen bliver stillet på baggrund af blodprøver, hvor man måler glukoseniveauet i blodet. Ved type 1-diabetes ligger blodglukoseniveauet over 7 mmol/l hos en person, der har fastet i mindst 8 timer. (Et normalt blodsukkerniveau inden et måltid er ca. 5,6 mmol/l.)

Ved type 2-diabetes måles blodglukoseniveauet i en særlig slags blodprøve, der viser gennemsnitsniveauet af glukose i blodet de sidste 3 måneder.

Utilstrækkeligt behandlet diabetes kan på sigt give alvorlige følgesygdomme som:

  • Hjerte-kar-sygdom: Forhøjet blodsukker, blodtryk og kolesterol hos diabetikere øger risikoen for åreforkalkning.
  • Nyreproblemer: Nyrerne bliver overbelastede af sygdommen og mister evnen til at udskille forskellige stoffer
  • Amputationer: Kredsløbet kan tage så meget skade, at blodtilførslen til de yderligste dele af kroppen bliver dårlig, og vævet ødelægges
  • Blindhed: Højt blodtryk og højt blodsukker kan skade de små blodkar i øjnene

Disse følgevirkninger af diabetes er efterhånden sjældne, da man i højere grad end tidligere tilbydes regelmæssige kontrolbesøg hos lægen, som er opmærksom på forstadier til de forskellige lidelser.

Hvad er symptomerne på diabetes?

  • Øget tørst
  • Hyppig vandladning
  • Kløe
  • Hovedpine
  • Kvalme
  • Træthed
Loading...