Diætist Huset
Menu

En diætist hjælper med
holdbare løsninger

Hvad er fødevareallergi?

Fødevareallergi er en overfølsomhed over for indholdsstoffer i madvarer, som kroppen reagerer på. Disse stoffer kaldes for allergener og består af proteiner, som ved en fejl får aktiveret immunforsvaret på samme måde som ved sygdom, så man får fysiske symptomer.
Der er otte fødevarer, som tilsammen er årsag til omkring 90% af alle allergiske reaktioner, nemlig mælk, æg, soja, jordnødder/peanuts, nødder, fisk, skaldyr og kornsorter der indeholder gluten. Læs mere om de enkelte fødevareallergier her. 

Fødevareallergi er ikke medfødt, men kan være arvelig. De fleste børn med fødevareallergi vokser fra allergien, mens nogle få allergityper, f.eks. over for fisk og jordnødder, ofte varer resten af livet. Ca. 1-2% af alle voksne lider af fødevareallergi, og derudover har ca. 5% de såkaldte krydsreaktioner i forbindelse med pollenallergi – f.eks. reagerer mange birkepollenallergikere, når de spiser bestemte frugter, grøntsager eller nødder.

Cøliaki er overfølsomhed over for proteinstoffet gluten. Cøliaki er en særlig lidelse, som hverken er en allergi eller en intolerance. 

Fødevareintolerance og fødevareallergi minder meget om hinanden og forveksles derfor ofte. Til forskel fra allergi bliver immunforsvaret ikke aktiveret ved fødevareintolerance, og reaktionerne vil som regel være mindre akutte og voldsomme end ved allergisk overfølsomhed.

Mellem 25 og 40% af befolkningen har på et tidspunkt oplevet, at deres kost har givet symptomer i en eller anden grad, men en egentlig fødevareallergi findes kun hos 1-2% af den voksne befolkning, og tallene for fødevareintolerance menes at være endnu lavere.

Da fødevareintolerance er umuligt at påvise ved f.eks. priktest eller blodprøve, kender man heller ikke meget til baggrunden for, at lidelsen opstår.

Cøliaki er overfølsomhed over for proteinstoffet gluten. Cøliaki er en særlig lidelse, som hverken er en allergi eller en intolerance. 

Der findes desværre ingen anden kur mod fødevareallergi end at undgå at spise den mad, man er allergisk over for.

Det er meget forskelligt, hvordan en fødevareallergi viser sig hos det enkelte menneske – og derfor skal diætbehandlingen også tilrettelægges forskelligt fra person til person. Nogle kan tåle at spise en vis mængde af en fødevare uden at få symptomer, mens andre reagerer ved den mindste påvirkning.

Især ved krydsreaktioner, dvs. når man som pollenallergiker får symptomer ved at spise bestemte fødevarer, er det meget individuelt, hvad man reagerer på. Der er også stor forskel på, om man får symptomer hele året, eller om det kun er i pollensæsonen. Det er derfor en god idé at være opmærksom på, at man kun får udelukket de fødevarer, der giver problemer for den enkelte.

Hvis man lider af laktoseintolerance er der heldigvis en række ting, man kan gøre for at lindre symptomerne. Der findes f.eks. efterhånden en del laktosefri mælkeprodukter i almindelige supermarkeder. Desuden er det sjældent nødvendigt helt at udelukke komælk fra kosten – ofte er det nok, at man finder en tærskel for, hvor meget man kan tåle. Mange kan f.eks. sagtens tåle mælk i kaffen, men vil ikke kunne drikke et helt glas mælk uden at få gener.

Syrnede mælkeprodukter indeholder ofte mindre laktose og kan derfor tåles i større mængder, og smør og ost giver kun meget sjældent problemer. Så det behøver ikke betyde, at man foretager store, drastiske ændringer i sin kost, hvis man lider af laktoseintolerance.
Endelig er der den mulighed, at man spiser en kapsel med enzymet laktase, inden man skal spise et måltid med meget laktose. Kapslerne fås på apoteket, men det kan ikke anbefales at spise dem dagligt, da de er ret dyre. Det kan dog være en fordel at bruge dem, hvis man f.eks. skal til bryllup og er bekymret for menuen, eller hvis man får lyst til en stor vaffelis om sommeren.

Heller ikke ved fruktose-malabsorption er det nødvendigt at udelukke fødevarer 100%. Her gælder det om at skære ned på den del af ens kost, der indeholder meget fruktose. Man kan også sørge for at vælge typer af frugt og grøntsager, hvor indholdet af glukose er højere end fruktose. En liste over disse fødevarer findes i Low FODMAP-diæten, som din diætist kan hjælpe dig med at få fat i.

Mange med fruktose-malabsorption oplever i øvrigt, at de sagtens kan tåle at spise varmebehandlet frugt og grønt, da dette er nemmere for kroppen at optage.

Hvad er cøliaki?

Cøliaki er en sygdom som gør, at slimhinden i tyndtarmen bliver irriteret, når personen spiser fødevarer, der indeholder gluten. Tyndtarmen spiller en vigtig rolle i optagelsen af næringsstoffer fra maden, så hvis man lider af cøliaki, er man i risiko for fejlernæring. Cøliaki er arvelig, kan ramme folk i alle aldre og varer resten af livet.

 

Hvad er gluten?

Gluten er et proteinstof, som findes i hvede, rug og byg. I æltet dej er konsistensen, hæveevnen og smidigheden afhængig af glutenindholdet, især i hvedemel. Derfor er der mange der synes, at glutenfrit bagværk er hårdt, trist og uden smag.

 

Gluten-intolerance eller -allergi? 

Cøliaki bliver både kaldt for glutenallergi og glutenintolerance, men ingen af delene er helt korrekt. Cøliaki er en autoimmun lidelse, hvor gluten får kroppens immunforsvar til at angribe cellerne i tyndtarmens vægge.

Det er afgørende at få klarlagt, om man lider af cøliaki eller en anden lidelse med lignende symptomer. Det kan f.eks. være hvedeallergi, ligesom både laktoseintolerance og irritabel tarm kan give reaktioner, der minder om cøliaki. Udelukkelse af gluten fra kosten er både besværligt og dyrt, og man kan risikere at komme i underskud af kostfibre, vitaminer og mineraler, som normalt findes i glutenholdige fødevarer. Det er derfor vigtigt at opsøge en læge og få stillet en diagnose, ligesom man bør spørge en diætist til råds, inden man begynder at omlægge sin kost.

 

Symptomer ved cøliaki

Der er mange forskellige symptomer på cøliaki. Hos børn vil det ofte dreje sig om dårlig trivsel og nedsat vækst, da de ikke optager nok næringsstoffer fra maden. Hos voksne kan cøliaki dog også gøre, at man tager på i vægt. Andre almindelige symptomer er tarmluft, tynd mave, forstoppelse, ledsmerter og træthed, og mere sjældent kan det føre til hudsygdomme og neurologiske lidelser. Ofte vil symptomerne komme allerede i barndommen, men en del mennesker oplever først symptomerne i 30-40 års-alderen.

 

Behandling

Det er ikke alle personer med cøliaki, der oplever ubehag ved at spise små mængder gluten. Man skal dog være opmærksom på, at tarmen alligevel godt kan tage skade, og derfor er det vigtigt at spise glutenfrit resten af livet. Tarmen vil med tiden komme sig helt, men helingen kan godt tage flere år, hvor man døjer med symptomer.

I starten kan det være en god idé at spise et tilskud af vitaminer og mineraler. Det kan desuden være nødvendigt at begrænse brugen af mælkeprodukter, da den nedslidte slimhinde i tarmen vil gøre, at man har svært ved at optage mælkesukker (laktose). Efter et par måneder, når tarmen er kommet sig, kan man dog langsomt begynde at genindføre laktose i kosten. Se mere om laktoseintolerance her.

 

Kost og diæt ved cøliaki

 

Hvilke fødevarer indeholder gluten?

En glutenfri diæt kræver, at man udelukker fødevarer med korn fra hvede, byg, rug og havre. Havre indeholder ikke gluten, men da det ofte bliver forarbejdet samme sted som glutenholdige korn, vil der være stor risiko for, at det er blevet forurenet i processen. Der findes dog specialprodukter med ”renset” havre, eller hvor forarbejdningen er isoleret fra produkter med gluten.

 

Udfordringen ved glutenfri kost

Ved at udelade fødevarer med gluten kan det være svært at sammensætte kosten optimalt, så man stadig spiser sundt. Der findes korn i rigtig mange madvarer – især i mange morgenmadsprodukter, brød og pasta, som udgør en stor del af mange danskeres kost, og som bidrager med fuldkorn, kostfibre, vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for. En diætist kan hjælpe med at finde erstatninger for de glutenholdige produkter, og i øvrigt lave en kostplan som indeholder alle de næringsstoffer, som kroppen behøver.

 

Læs varedeklarationerne!

Hvis man lider af cøliaki er det vigtigt, at man vænner sig til at læse varedeklarationerne på de forskellige madvarer. Gluten kan nemlig ”skjule” sig i færdigretter, dressinger, krydderiblandinger, chips og meget mere. Heldigvis kræver lovgivningen, at glutenholdige kornprodukter skal markeres med fed skrift på varedeklarationen – det gør det nemmere at gennemskue, om man kan tåle en fødevare.

 

Hvilke madvarer er glutenfrie?

Der findes en del fødevarer, som er naturligt fri for gluten, f.eks. mel og gryn fremstillet af majs, ris, hirse og boghvede, samt specialfremstillet havre (skal være mærket glutenfri). Derudover er quinoa, kikærter, bønner, kartofler, alle grøntsager samt alt kød og fisk naturligt glutenfri.
Større supermarkeder forhandler desuden en del glutenfrit bagværk og melblandinger, hvis det føles for uoverskueligt at sætte sig ind i alle de forskellige glutenfri råvarer – man skal dog være opmærksom på, at prisen for disse varer er noget højere.

 

Kostfibre og fuldkorn

Det er også vigtigt at have fokus på, om man får tilstrækkeligt med fuldkorn og fibre i sin kost, når man spiser glutenfrit. Det kan man f.eks. gøre ved at vælge brune ris og fuldkornspasta til aftensmaden, ligesom man kan tilsætte ekstra fibre i form af loppefrøskaller (HUSK) til maden. Det optimale er, hvis man kan nå op på et fiberindhold på 8 gram pr. 100 gram. Det vil også være en ting, som en diætist kan hjælpe med.

Mælkeproteinallergi

Mælkeproteinallergi er ikke det samme som laktoseintolerance. Som mælkeallergiker er det proteinerne i mælken, man er overfølsom over for. Ved laktoseintolerance mangler man et enzym der kan nedbryde mælkesukker (laktose).

Mælk findes selvfølgelig i ost, flødeis og andre mejeriprodukter, men også i dressinger, bouillonterninger og forskellige typer pålæg. Det er derfor vigtigt at læse varedeklarationen på den enkelte fødevare.

Hvis man undgår mælk i sin kost, kan man risikere at få for lidt B-vitamin og calcium. Behovet for B-vitamin kan nemt dækkes af andre fødevarer, mens det kan være mere vanskeligt at få tilstrækkeligt med calcium. En diætist vil kunne lægge en kostplan, der opfylder den enkelte persons behov, og hun vil også kunne komme med forslag til alternative fødevarer, kosttilskud osv.

 

Æggeallergi

Hvis man er allergisk over for æg, er det proteinerne i enten æggeblommen eller æggehviden, man reagerer på. Man er dog nødt til helt at undgå æg i kosten, da det ikke kan garanteres, at blomme og hvide ikke er blandet sammen i de enkelte produkter.

Allergi over for hønseæg vil normalt også betyde, at man er overfølsom over for andre fugleæg. Der kan dog være forskel på, om man kan tåle rå æg eller varmebehandlede æg, ligesom mængden af æg kan have en betydning. Det kan f.eks. være, at man ikke kan tåle at spise et helt kogt æg, men at man godt kan spise kage eller frikadeller med æg i opskriften. Hvis man slet ikke kan tåle æg, kan man købe produkter, der kan erstatte ægs egenskaber i fars eller bagværk.

Æg findes i en masse forskellige fødevarer, f.eks. brød, pasta, pålæg, chokolade og mange færdigretter. Man skal desuden være opmærksom på, at nogle tilsætningsstoffer indeholder æg. Derfor skal varedeklarationen på de forskellige fødevarer læses grundigt.

 

Sojaallergi

Sojabønner er en bælgfrugt, og sojaallergikere kan derfor også opleve symptomer, når de spiser andre bælgfrugter som f.eks. grønne ærter, bønner, linser eller jordnødder. Det er dog ikke sikkert, at man får symptomer fra andet end sojabønner, og man behøver selvfølgelig ikke undgå fødevarer, som man ikke reagerer på.

Ud over i sojasovs og tofu kan soja forekomme i brød og vegetabilske olier, ligesom visse typer blandingsprodukter med kød, som f.eks. burgere eller pølser, kan indeholde sojaprotein.

 

 Jordnøddeallergi

Jordnøddeallergi ses efterhånden hos flere og flere - især børn, og for de fleste forsvinder allergien desværre ikke med alderen. En jordnød (peanut) er faktisk ikke en nød, men en bælgfrugt, og derfor kan jordnøddeallergikere også opleve symptomer med andre bælgfrugter som f.eks. ærter, bønner og linser. Man kan også sagtens tåle andre slags nødder som jordnøddeallergiker, da jordnødder og almindelige nødder ikke indeholder de samme allergifremkaldende stoffer. Dette gælder naturligvis ikke, hvis man også lider af nøddeallergi.

Jordnøddeallergi kan hos nogle allergikere give livstruende symptomer selv i meget små mængder. Det er derfor yderst vigtigt at tjekke varedeklarationerne på alle fødevarer for at sikre, at de ikke indeholder jordnødder – eller spor af jordnødder, da det ofte kan være nok til at udløse en voldsom reaktion. Ud over jordnødder, saltede peanuts og peanutbutter gælder det f.eks. morgenmadsprodukter, grøntsagsblandinger, middagsretter og diverse desserter, snacks og is. Selv bland-selv-slik bør man undgå, da det kan have været i kontakt med jordnødder under fremstillingen.

 

Nøddeallergi

De fleste nøddeallergikere lider også af pollenallergi, og overfølsomheden over for nødder er derfor i virkeligheden ofte en krydsreaktion. Mange oplever, at de godt kan tåle varmebehandlede nødder f.eks. i kager, ligesom man kan være allergisk over for nogle typer nødder og kerner, men ikke andre. Det er mest almindeligt at reagere på valnødder, hasselnødder, mandler, cashewnødder og paranødder.

Der er mange fødevarer, man som nøddeallergiker skal holde sig fra, så det er meget vigtigt at man altid nærlæser varedeklarationer.

 

Fiskeallergi

Som fiskeallergiker reagerer man på et bestemt protein, som findes i kødet hos mange fiskearter, og man vil derfor være overfølsom over for næsten alle slags fisk. Det er dog en fordel at finde ud af, om der er enkelte typer af fisk man godt kan tåle, da der er store sundhedsmæssige gevinster ved, at fisk ikke udelukkes helt fra kosten. Nogle fiskeallergikere kan f.eks. spise laks eller dåsefisk uden at få symptomer. Det er dog vigtigt at gå yderst forsigtigt til værks når man prøver sig frem, da fiskeallergi kan give voldsomme reaktioner.

Ud over middagsretter og pålæg baseret på fisk skal man være opmærksom på fish sauce og oyster sauce, som ofte bruges i asiatiske retter, samt visse typer leverpostej, som kan indeholde sardiner.

De fleste fiskeallergikere vil kunne spise levertran eller fiskeoliekapsler som kosttilskud for at få dækket behovet for bl.a. omega 3-fedtsyrer.  Hvis man har haft meget voldsomme reaktioner på fiskekød, bør man kun forsøge sig med fiskekosttilskud i samarbejde med sin læge, eller man kan spise hørfrøolie eller tidselolie som alternativ.

 

Skaldyrsallergi

Hvis man lider af skaldyrsallergi, kan man være overfølsom over for rejer, hummere, muslinger, østers, krebs, krabber, blæksprutter og snegle. Det er et bestemt muskelprotein i kødet, som man reagerer på, og allergien – som mest ses hos voksne – varer som regel resten af livet.

Ud over skaldyr kan man reagere på fish sauce, oyster sauce og rejepasta, som ofte bruges i asiatiske retter, og som alle kan indeholde skaldyr. Desuden er kosttilskuddet glucosamin, som virker på gigt og ledsmerter, udvundet af bl.a. skaldyr.

 

Hvedeallergi (og andre kornsorter)

Normalt er man kun allergisk over for én type korn, og den mest almindelige er hvede. Rug-allergi er mindre udbredt, mens allergi over for byg, havre, majs, hirse, ris og boghvede er meget sjældne. Når der i resten af teksten står ”hvede”, kan det også gælde de andre kornsorter.

Hvedeallergi som primær allergi, dvs. i sin reneste form, er forholdsvis sjælden – man ser oftest reaktioner på hvede som en krydsreaktion til græsallergi. Man reagerer på et eller flere af proteinerne i hvede. Det mest kendte protein er gluten, som er en særlig type overfølsomhed – derfor omtales den for sig selv. 

 

Krydsreaktion ved pollenallergi/kontaktallergi

Symptomer på pollenallergi kommer i den periode, hvor de pollen, man er allergisk over for, findes i luften. Ved pollenallergi kan man få allergiske reaktioner når man spiser visse fødevarer. Nogle gange er det nok at komme i kontakt med fødevaren for at reagere, f.eks. hvis man skræller kartofler eller får tomatsaft på fingrene. Kroppen reagerer, fordi den ikke kan skelne mellem de allergifremkaldende stoffer i pollen og lignende stoffer i fødevarer. Det kaldes krydsreaktioner. Man kan også opleve krydsreaktioner ved de såkaldte kontaktallergier, dvs. når man får symptomer ved at komme i berøring med et allergifremkaldende stof, f.eks. gummi eller nikkel.

Det er mest frugt, grøntsager og nødder, der giver symptomer - flest ved birkepollenallergi, og færre ved allergi over for f.eks. græs og bynke. En del af dem med kontaktallergi over for latex (gummi) vil også opleve krydsreaktioner med denne type fødevarer. Derudover vil nogle ganske få med nikkelallergi opleve, at det ikke er tilstrækkeligt at undgå at komme i kontakt med nikkel på huden, men at de også skal undgå nikkel i maden. Da nikkel findes i de fleste fødevarer er det en meget kompleks form for allergi.

Det er forskelligt fra person til person, hvilke fødevarer man reagerer på, og der er ingen grund til at undgå mad, som ikke giver symptomer. Krydsreaktioner er ubehagelige, men ikke farlige – så man kan sagtens prøve sig frem. Det er dog vigtigt at være ekstra opmærksom, hvis man hæver i munden eller svælget, da det kan være første tegn på anafylaktisk chok, som er en voldsom og farlig allergisk reaktion.

Laktoseintolerance

Laktoseintolerance forekommer i meget forskellig grad, alt efter hvor i verden man befinder sig. I Danmark lider 3-5% af den voksne befolkning af laktoseintolerance, hvorimod op til 60% i Sydeuropa og næsten 100% i visse asiatiske og afrikanske lande har lidelsen! I disse lande er mælk ikke en naturlig del af kosten, og de vil dermed hurtigere opleve en reaktion sammenlignet med os danskere der er vant til at drikke mælk.

Laktoseintolerance skyldes, at man enten helt mangler evnen eller har nedsat evne til at danne enzymet laktase, som kan spalte kulhydratet laktose (mælkesukker). Den manglende enzymdannelse kan være genetisk, hvor laktasemanglen opstår efter 3-4 års-alderen. I disse tilfælde er lidelsen kronisk, dvs. den varer resten af livet.

Laktasemanglen kan dog også opstå, hvis tyndtarmens vægge er blevet skadet. Det kan f.eks. være i forbindelse med en tarmsygdom, eller en antibiotikakur, som har ”renset” tarmen for alle bakterier – også de gavnlige. Cøliaki (gluten-overfølsomhed) kan også ødelægge tarmen så meget, at laktasedannelsen går i stå. Heldigvis kan denne type skader udbedres, og tarmen vil efter ophelingen igen blive i stand til at danne enzymet.

Personer, der lider af laktoseintolerance, kan have udfordringer med at få dækket deres daglige behov af calcium, da en stor del af dette mineral i kosten kommer fra mælkeprodukter. Det er dog muligt at få nok calcium ved at spise syrnede mejeriprodukter, f.eks. ost og yoghurt, som de fleste med laktoseintolerance kan tåle.

Hvis man drikker mælkeerstatningsprodukter som f.eks. rismælk eller sojamælk, kan de være beriget med calcium, så indholdet er det samme som i almindelig mælk. Hvis man stadig er bange for at komme i underskud af calcium, kan man supplere sin kost med en kalktablet – gerne med D-vitamin, da det hjælper på optagelsen af calcium i knoglerne. En diætist vil kunne afgøre, om din kost dækker dit behov for de forskellige næringsstoffer.

 

Fruktoseintolerance

Fruktoseintolerance forveksles ofte med fruktose-malabsorption. Den ”ægte” fruktoseintolerance er en meget sjælden genetisk forstyrrelse i omsætningen af fruktose i kroppen. Der er kun ca. 200 danskere, der har denne lidelse, og den opdages næsten altid i den tidlige barndom, når man begynder at introducere frugtmos i barnets kost.

Symptomerne på fruktoseintolerance er dårlig trivsel hos mindre børn, f.eks. ved at de ikke tager på i vægt. Hvis man har et slemt tilfælde af lidelsen, der ikke bliver behandlet, kan det give organskader, som kan være livsfarlige. Det er derfor vigtigt at få stillet diagnosen så hurtigt som muligt, og det sker ved en blodprøve hos lægen.

 

Fruktose-malabsorption

Fruktose-malabsorption betyder, at man har en meget nedsat evne til at nedbryde fruktose (frugtsukker). Alle mennesker kan kun nedbryde en vis mængde frugtsukker – det er derfor, mange får mavekneb af at spise frugt i ekstreme mængder. Men nogle er mere følsomme end andre. Desuden er der forskel på, om man overhovedet oplever symptomer ved fruktose-malabsorption. Disse symptomer minder meget om dem, man oplever ved tilstanden irritabel tarm / IBS – og derfor vil den samme behandling, nemlig en Low FODMAP diæt,  være et godt alternativ.

Fruktose – eller frugtsukker – er et kulhydat, der indgår i mange forskellige fødevarer, f.eks. frugt, honning, almindeligt sukker, sportsdrikke, grøntsager, mælk og yoghurt (tilsat som præbiotisk middel), bælgfrugter og hvedeprodukter som pizza, pasta, brød og kage.

Sorbitol er et kemisk fremstillet sødemiddel, men det ligner fruktose i sammensætning, så det er normalt at opleve en reaktion, hvis man spiser slanke- eller sukkerfri produkter med sorbitol.

 

Biogene aminer

En anden type fødevareintolerance skyldes, at man har spist fødevarer med et højt indhold af nogle stoffer, der kaldes biogene aminer. Disse stoffer dannes, når proteinerne i fødevaren nedbrydes. Det sker f.eks. hvis man opbevarer fisk for varmt, eller hvis ost lagres forkert. Også rødvin kan indeholde forskellige mængder af biogene aminer, og de kan forstærke virkningen af dem, der findes i kosten. Biogene aminer kan ikke fjernes fra maden ved at koge eller stege den, da de er modstandsdygtige over for varme.

 

Overfølsomhed over for tilsætningsstoffer

Kun ganske få lider af overfølsomhed over for tilsætningsstoffer. Det kan f.eks. være farvestoffer, konserveringsmidler og aromastoffer, og vi kender dem som E-numre på varedeklarationerne. Alle tilsætningsstoffer i danske og lovligt importerede fødevarer er testet og godkendt af Fødevarestyrelsen.

Tilsætningsstoffer giver typisk symptomer som nældefeber, kløe og diarré. Man kan nedbringe mængden af tilsætningsstoffer i kosten markant, hvis man køber økologiske varer. Det bedste tips for folk der lider af overfølsomhed for tilsætningsstoffer vil dog være at lave mest mulig mad fra bunden, da man her har  et godt overblik over, hvad de forskellige retter indeholder og derfor nemt kan undgå at indtage de stoffer, som kroppen reagerer på.

Hvis man spiser en fødevare man ikke kan tåle, reagerer kroppen med symptomer et eller flere steder. Ved nogle typer allergi dannes der et antistof, og symptomerne opstår pludseligt – hvis der ikke dannes antistof, vil reaktionerne ofte være mere forsinkede.

De organer, der kan være påvirkede ved en allergisk reaktion, er øjnene, næsen, luftvejene, huden, maven/tarmen eller hjerte-kar-systemet. Der vil ofte være symptomer i to eller flere organer samtidig.

De fleste får mistanke om en fødevareallergi, fordi de opdager et mønster i symptomerne i forhold til deres kost. Lægen kan tage en blodprøve og en priktest, som dog kun kan give et vejledende billede af, hvilke allergener man reagerer på. For at være helt sikker skal man derfor udelukke den mistænkte fødevare fra kosten i en periode og derefter begynde at spise den igen. Hvis symptomerne forsvandt da fødevaren blev udelukket fra kosten, og hvis de kom tilbage, da man genindførte fødevaren sin kost, kan man først da stille en endelig diagnose.

Det kan være svært at skelne mellem en fødevareallergi og fødevareintolerance – selv for professionelle. Man stiller diagnosen fødevareintolerance ved at foretage en såkaldt elimination/provokations-test. Det foregår ved, at man i første omgang oplever symptomer ved at spise en bestemt fødevare, og at man også oplever, at symptomerne forsvinder igen, når man holder op med at spise den pågældende fødevare. Symptomerne skal så vende tilbage, når man igen begynder at spise fødevaren – og man vil ofte gentage testen flere gange for at være helt sikker.

Symptomerne ved fødevareintolerance ligner også dem som allergikere oplever, dvs. kløe, hævelse, smerter osv. fra et eller flere organer (øjne, næse, mund, svælg, luftveje, hud eller mave/tarm). Graden af symptomer kommer an på, hvor stor en mængde man har spist af den bestemte fødevare.

Ved både laktoseintolerance og fruktose-malabsorption vil de ufordøjede kulhydrater i tyndtarmen suge væske til sig, hvilket betyder, at man får diarré. Dette vil typisk ske, hvis man som laktoseintolerant har spist enten store mængder mælkesukker, eller at man har spist meget hurtigt. Hvis man har spist mindre mængder, vil tarmbakterierne kunne nå at nedbryde en del af de ufordøjede kulhydrater. Det kaldes også for fermentering, og et af affaldsprodukterne ved denne proces er dannelse af tarmluft – ofte så meget, at det er smertefuldt.

Hvis der er mistanke om, at man lider af fruktose-malabsorption, kan man få foretaget en pusteprøve, hvor man måler mængden af bl.a. metan i udåndingsluften. Denne type test kan dog ikke stå alene, da den ikke fortæller noget om, hvor voldsomt symptomerne opleves. Desuden vil en negativ pusteprøve ikke nødvendigvis betyde, at man ikke lider af fruktose-malabsorption – så også her vil man benytte sig af elimination/provokations-testen.

Laktoseintolerance kan vise sig ved en særlig type test, hvor blodsukkeret måles med jævne mellemrum i to timer, efter at man har indtaget en vis portion laktose. Man holder øje med, om blodsukkeret stiger som det burde. Hvis ikke, er der sandsynligvis tale om laktoseintolerance – især, hvis man samtidig oplever maveproblemer.

Loading...