Abonnementsbetingelser

Hjem/Abonnementsbetingelser
Login

Diætklinikken ApS

Skomagergade 13 1tv, 4000 Roskilde

CVR: 29219648

5195 1012 – info@diaetisthuset.dk

 

Diaetisthuset.dk’s medlemsside tilbyder online kost- og motionsvejledning med henblik på at opnå vægttab. Alle medlemmer har fuld adgang til alle funktioner på Diaetisthusetdk’s medlemsside, der inkluderer:

 

– Adgang til e-bøger, skrevet af Diætisthuset’s diætister
– Stor variation af diætist-godkendte opskrifter
– Fuld adgang til forum, hvor du kan diskutere med de andre medlemmer
– Adgang til stort artikel-bibliotek
– Personlig profil med kurver og grafer, dagbøger, væg og venneliste

 

 

Via tilmeldingen vælger du, hvilken type medlemskab samt betalingsperiode, du ønsker. Når du har valgt medlemskab, vil du blive bedt om at oprette dig med navn, adresse og e-mailadresse. Det er vigtigt, at du udfylder dette korrekt, og løbende orienterer os om adresse- og e-mailadresseændringer. Du vil derefter blive bedt om at gennemføre betaling efter at have gennemset ordren. Så snart din betaling er gennemført, vil du blive logget ind på Diaetisthuset.dk’s medlemside. Du vil blive bedt om at udfylde din profil, hvorefter du har fuld adgang til sitet.
Medlemskabet til online kost- og motionsvejledning på Diaetisthuset.dk er et løbende abonnement, der fortsætter, indtil abonnementet opsiges (se herom under “Opsigelse”).

 

 

Fortrydelsesret og samtykke til bortfald af samme

Jeg giver samtykke til, at mit medlemskab tilrettes og leveres med det samme, og at jeg derfor ikke kan gøre brug af min fortrydelsesret, jf. kapitel 4 i forbrugeraftaleloven. Som medlem af Diaetisthuset.dk’s medlemside opnår du en række personlige fordele og privilegier fra det øjeblik, du har adgang til funktionerne på Diaetisthuset.dk’s hjemmeside. Derfor bortfalder din fortrydelsesret første gang, du logger ind. Jf. kap. 4 i Forbrugeraftaleloven.

Betaling

Hvis du melder dig ind til en rabatpris, som led i en kampagne, gælder rabatprisen alene i den oplyste periode. Herefter fortsætter abonnementet til de almindelige listepriser.

Betaling for abonnementet sker via automatisk kortbetaling forud for hver betalingsperiode på den konto, som du har oplyst. Det beløb, der automatisk bliver trukket, svarer til prisen for den valgte betalingsperiode. Du vil 8 dage før en automatisk kortbetaling modtage en e-mail med oplysning om, hvornår og hvilket beløb Diaetisthuset.dk trækker på din konto. Når beløbet er trukket, vil du pr. e-mail modtage en kvittering for, at beløbet er trukket. Har du indsigelser mod en kommende eller gennemført automatisk kortbetaling, skal du straks henvende dig til info@diaetisthuset.dk

Ved din tilmelding til automatisk Kortbetaling registrerer og opbevarer vi de nødvendige betalingskortoplysninger til brug for automatisk debitering af dit betalingskort. Du kan til enhver tid ændre betalingskortoplysningerne.

Afvises en automatisk kortbetaling (enten af dig eller din bank), vil du straks via e-mail modtage meddelelse om, at betalingen ikke er gennemført. Afvisning af en automatisk kortbetaling betragtes ikke som opsigelse af dit abonnement, dog har Diaetisthuset.dk ret til at lukke din adgang til Diaetisthuset.dk, hvis vi ikke seneste 25 dage efter betalingsfristen har modtaget din betaling.

 

Opsigelse

Har du valgt en betalingsperiode på 3 måneder, kan du opsige dit medlemsskab med 1 måneds varsel, når der er gået 2 måneder efter aftalens indgåelse.

Ved indmeldelsen forpligter du dig til mindst 3-måneders medlemskab. Du kan til enhver tid opsige dit medlemskab med et varsel på løbende måned + 1 måned.

Opsigelse skal meddeles på info@diaetisthuset.dk

 

Ændring af medlemskab

Ændringer og forbehold

Der tages forbehold for prisændringer og ændringer af tjenester på Diaetisthuset.dk’s hjemmeside. Varsling af ændringer, herunder prisstigning vil ske pr. e-mail.

Hvis de tjenester, du har tilmeldt dig, på et tidspunkt får ændret momsstatus eller pålægges anden afgift, forbeholder vi os ret til at ændre de løbende beløb, der opkræves, tilsvarende med et varsel på 30 dage.

Ændringer af dine kontooplysninger og kontaktoplysninger, herunder e-mailadresse og adresse skal oplyses til Diaetisthuset.dk hurtigst muligt efter ændringen. Det er dit ansvar, hvis du ikke modtager vigtige meddelelser fra Diaetisthuset.dk, fordi du ikke har ajourført dine oplysninger.

Behandling af personoplysninger

Denne tjeneste vejleder kun personer over 18 år, og du må ikke udgive dig for en anden person eller opgive urigtige oplysninger. Ved tilmelding til tjenesten skal du oplyse dit fulde navn, adresse og e-mail. Oplysningerne bliver brugt til at kommunikere med dig, administrere din profil, til kost- og motionsvejledning og til statistiske formål.

Vi sender din velkomstgave til denne adresse, og vi vil kontakte dig på din e-mail, når vi har vigtige informationer angående dit medlemskab. Når du tager sitet i brug, accepterer du vores retningslinjer for behandling af personlige oplysninger. Diaetklinikken ApS er dataansvarlig for de indsamlede oplysninger. Du er indforstået med, at Diaetisthuset.dk anvender de indsamlede oplysninger i overensstemmelse med persondataloven. Oplysningerne opbevares i en lukket database og opbevares i op til 10 år.

Al kommunikation mellem dig og dine vejledere lagres i en elektronisk journal og er underlagt tavshedspligt.

Vi videregiver ikke dine personoplysninger til udenforstående tredjeparter, uden at du udtrykkeligt har givet tilladelse til det. Som registreret har du ret til indsigt i de indsamlede data, ligesom du kan fremkomme med indsigelser mod en registrering i henhold til reglerne i persondataloven.

Ansvarsfraskrivelse

Generelle oplysninger og informationer på dette site må ikke bruges i stedet for egentlig professionel rådgivning eller behandling af autoriseret læge eller anden relevant fagperson. Hverken denne tjeneste, vores forfattere eller andre bidragydere til generelt materiale her på sitet kan gøres ansvarlige for eventuelle konsekvenser af anvendelsen af generelle oplysninger og informationer, herunder afledte krav og konsekvenstab, medmindre andet følger af dansk rets ufravigelige regler. Alle rettigheder til indhold på sitet tilhører Diaetisthuset.dk eller vores partnere og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller gengives uden skriftlig tilladelse.

Indhold

Artiklerne er af generel karakter, som ikke kan erstatte fagpersoners individuelle råd og behandling. Det generelle materiale må således heller ikke opfattes som hverken diagnoser eller basis for diagnoser. Har du sundhedsmæssige spørgsmål, skal dette foregå i en direkte 2-vejs dialog med læge eller anden professionel behandler.

Om brugen af Diaetisthuset.dk’s medlemside

Loginproblemer?

Oplever du problemer med at logge ind på Diaetisthuset.dk’s medlemsside efter indmeldelsen eller på andet tidspunkt, bedes du henvende dig til info@diaetisthuset.dk Husk venligst at oplyse ordrenummer eller brugernavn ved henvendelse.

Kommunikation på Diaetisthuset.dk’s medlemsside

Du kan skrive til din vejleder i din dagbog. Husk at du selv skal angive, om meddelelserne skal være tilgængelige for alle, der er tilmeldt Diaetisthuset.dk’s medlemside, eller kun en begrænset kreds. Deltager du i debatten, eller skriver du på andres profiler skal du være opmærksom på, at alle andre kan se det. Du har selv ansvaret for, at kommunikationen overholder den til enhver tid gældende lovgivning, og du bærer selv det juridiske straf- og erstatningsansvar for, at det er tilfældet. Eventuelle krav mod Diaetisthuset.dk som følge af dine indlæg vil derfor altid blive videreført over for dig, og du skal holde Diaetisthuset.dk skadesløs i enhver henseende. Diaetisthuset.dk forhåndskontrollerer ikke det indhold, du publicerer, men forbeholder sig til enhver tid ret til at foretage stikprøvekontrol på debatsiderne. Du skal således sikre dig, at indholdet af dine indlæg ikke er racistisk, injurierende, anstødeligt, krænker andres privatliv eller på anden måde er i strid med gældende lovgivning, ligesom det ikke på nogen måde må opfordre andre til at bryde lovgivningen. Du kan indrapportere misbrug af sitet på denne info@diaetisthuset

Alle indlæg, som du lægger i fx andre brugeres indbakker, dagbøger samt debatter, kan læses, efter dit medlemskab er afsluttet, idet de indgår i en sammenhæng på sitet. De bliver derfor ikke slettet. Det betyder, at når du vælger dit brugernavn, så kan du evt. tage hensyn til, at du ikke efterfølgende er genkendelig, hvis dette er et ønske. Alle personlige data er, som beskrevet under afsnittet om Behandling af personoplysninger, naturligvis fortrolige mellem dig og din vejleder.

 

Cookiepolitik

Cookies er små filer, der gemmes på din computers harddisk, smartphone eller andet IT-udstyr. De gør det muligt at genkende din computer/IP-adresse og indsamle informationer om, hvilke sider og funktioner du besøger. Desuden sikrer de, at tjenester og services fungerer optimalt på Diaetisthuset.dk.

Ved at bruge Diaetisthuset.dk’s internetside giver du samtykke til, at dine cookies benyttes som nedenfor.

Diaetisthuset.dk bruger cookies til at generere statistik og analyser over brugen af hjemmesiden og til at huske dit brugerlogin og password. Vi videregiver ikke oplysninger om dit besøg på hjemmesiden til tredjeparter.

Du kan fravælge cookies ved at ændre indstillingerne i din browser, hvis du ikke længere ønsker at samtykke til Diaetisthuset.dk’s brug af cookies. For at afvise cookies skal du i menuen “Funktioner” klikke på “Internetindstillinger”. Dernæst i fanen “Generelt” klikker du på “Midlertidige internetfiler” og “Vis filer”. Herefter kan du slette de cookies, du ønsker. Du skal dog være opmærksom på, at der kan være funktioner eller services, du ikke kan bruge, hvis du fravælger eller afviser cookies.

Kontakt

Du kan kontakte Diaetisthuset.dk via info@diaetisthuset

 

X